Det er grundlæggende svært at være ung. Der er mange valg der skal træffes, og hele ens personlighed udformes og færdiggøres. Det er svært at undgå at spejle sig i venner, andre unge eller voksne, så store krav bliver stillet til en selv. Der er også mange krav og forventninger til, hvad man skal udvikle sig til i samfundet, og på de sociale medier. På samme tid skal man forholde sig til valg af skole, uddannelse eller arbejde. Betydningsfulde valg, som kan synes helt overvældende.
Mange oplever i denne tid at føle sig anderledes, eller kan have svært ved at finde sin gruppe eller tætte venner. Det kan derfor være en sårbar og ensom tid i livet, som gør at man kan udvikle uheldige tankemønstre, og handle derefter. Forældre kan være svære at bruge som fortrolige her, på trods af deres forsøg på at hjælpe, og der kan være brug for et eget privat rum, med en neutral udenforstående. Her kan det være brugbart at inddrage en psykolog til hjælp.
Som ved voksne, vil samtalen tage udgangspunkt i dig – altså hvad du står i og synes er svært. Vi finder sammen hvor vi skal hen, og hvordan vi skal komme derhen. Du er trods alt eksperten på, hvad der sker i dit liv, og hvordan du oplever det. Jeg kan forhåbentligt bidrage med nye perspektiver og nye strategier eller løsninger. Forhåbentligt kan du efterfølgende bevæge dig mere frit rundt i dit liv og tillige få mere viden om, hvordan psyken fungerer for os alle, samt hvordan hjernen fungerer ved udfordringer.
Almindelige udfordringer, som jeg møder som psykolog hos unge, kan derfor være: